Diætist til spiseforstyrrelse behandling nær København

Spiseforstyrrelser – og forstyrret spisning

Bevidste valg har meget erfaring med at arbejde med og behandle forstyrret spisning som diætist til spiseforstyrrelser,
særligt i sportens verden, men også udenfor sportens verden. Hvis du søger en diætist til spiseforstyrrelse behandling ved København, står jeg klar til at hjælpe.

I det individuelle møde kombineres ernæringsfaglig viden med coaching.

Det ernæringsfaglige går på at få afdækket hvad der indtages nu set i relation til energibehovet. Vi ser på
typen og timingen af kostindtaget – og vigtigst: får talt om hvordan kroppen fungerer lige nu – og hvad der
skal til for at give kroppen den energi, de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, så den igen kan næres og
respekteres. Ofte er man samtidig ramt af syndromet ”Relativ Energi-mangel” ved tegn på forstyrret
spisning eller spiseforstyrrelse, og det bliver ofte tydeligt, at kroppen reagerer på det lave/forstyrrede
indtag af mad – og det har ofte også mentale og sociale konsekvenser. Nogle gange er det meget
hjælpsomt at få udarbejdet specifikke kost-guidelines i en periode hvor man går fra at være meget regel- og
hovedstyret til at blive mere kropsstyret i spisningen igen. Dvs. det kan for nogle være en hjælp at træne
”mekanisk spisning” i en overgangsfase. For andre er det netop ikke vejen at gå, at udarbejde specifikke
madmængder. Vi taler om hvad der er hjælpsomt, når vi mødes.

Coaching og diætist til spiseforstyrrelse

Coachingen handler bl.a. om ”Hvad er det for et forhold til mad, vægt og krop som du dybest set ønsker for
dig selv?”. Her handler det om at skelne mellem hvad du vil – og hvad spiseforstyrrelsen vil. Herunder at
blive bevidst om spiseforstyrrelsens’ spise-regler og automatiske negative/tilladende tanker. Vi får talt om;
Hvad udløser de mad-, vægt og kropsstressende tanker – og vi undersøger, hvad disse tanker medfører af
vanlig adfærd og hvad adfærden har af kort- og langsigtede belønninger/konsekvenser. Vi taler også om,
hvad der vil være en mere meningsfuld og hjælpsom vej at gå – og at gøre det, selv når de automatiske
uhjælpsomme tanker er på besøg. Her kan vi også komme til at tale om hvad det er for værdier, som vil
være hjælpsomme at knytte an til i de svære situationer – og arbejde med at handle på baggrund af dem.

Samlet set er pointen med samtalerne at få sat ord på og vigtigst; sat handling bag, dvs. at træffe flere
bevidste mad-valg og livsvalg for dig selv, som er mere i tråd med den, som du dybest set ønsker at være. Vi
arbejder på, at du tager styringen tilbage til dig selv igen.

Første samtale varer 90 minutter. Efterfølgende samtaler varer 1 time. Læs mere på siden omkring ”Priser”.

Mange klienter går sideløbende til samtaler ved klinisk psykolog. Bevidste valg samarbejder en del med
klinisk psykolog Lene Haulund (www.lenehaulund.dk) med stor erfaring indenfor sport og
spiseforstyrrelser, men samarbejder også med andre psykologer.

Om spiseforstyrrelser i sport

Spiseforstyrrelser findes både i den almindelige befolkning og i miljøer, hvor krop og vægt er i centrum,
herunder også i sporten. Især i sportsgrene, hvor kroppens vægt eller form har en afgørende betydning for
præstationen, er forekomsten af forstyrret spisning højere end i normalbefolkningen. For eksempel findes
en høj forekomst i æstetiske idrætter (f.eks. gymnastik, ballet, skøjteløb), udholdenhedsidrætter (f.eks. løb,
triatlon, cykling) og vægtklasseinddelte idrætter (f.eks. kampsport). Spiseforstyrrelser kan dog findes i alle
sportsgrene – også i boldspil (f.eks. fodbold og håndbold), hvilket kan skyldes, at der er fokus på optimering
af alle kroppens funktioner (f.eks. udholdenhed og styrke).

Forekomst

Man ved ikke præcist hvor mange atleter, der lider af en spiseforstyrrelse. Forskning viser, at kvinder er
mere udsatte end mænd, at eliten er mere udsat end motionister, og at atleter i idrætsgrene, som er
vægtsensitive, er mere udsatte end atleter i idrætsgrene, hvor vægten ikke spiller den store rolle.
I 2020 og 2022 udkom de første danske undersøgelser igangsat på initiativ fra Danmarks Idrætsforbund
(DIF) og Team Danmark i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet, Psykiatrien i Region
Syddanmark samt Linnéuniversitetet i Sverige. Undersøgelserne fra 2022 viste, at 17% af de danske
eliteatleter havde symptomer på en spiseforstyrrelse, mens 31% af subeliteatleterne havde symptomer. I
begge grupper var forekomsten markant højere blandt kvindelige atleter sammenlignet med mandlige.

Typer af spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor mad, krop og vægt får en afgørende betydning for
selvopfattelse, humør og identitet og går ud over det daglige funktionsniveau og helbred.
Diagnosen på en spiseforstyrrelse stilles af fagfolk (oftest psykolog) og er typisk baseret på et diagnostisk
interview, spørgeskemasvar samt en psykologisk og lægelig undersøgelse. Inden en egentlig diagnose
manifesterer sig, vil der ofte være en periode forud, hvor spiseadfærden og forholdet til krop og vægt
gradvist ændrer sig. Det kaldes “forstyrret spisning”, når man bevæger sig i et gråzonefelt med
kropsutilfredshed, restriktiv spisning eller overspisninger, som dog ikke har nået et omfang, hvor det kan
diagnosticeres.

Der findes forskellige typer af spiseforstyrrelser:

• Anoreksi: Kendetegnet ved markant vægttab og undervægt, som er bevidst fremkaldt og
  vedligeholdt af personen selv. Vægttabet opstår ved restriktiv spisning og er drevet af en frygt for
  at blive overvægtig og et forstyrret eller forvrænget kropsbillede. Ofte fornægtes alvoren af den
  lave vægt, og der er modstand mod at øge vægten, mens der er tvangsmæssig eller overdreven
  træning. Undervægt defineres af WHO som et Body Mass Index under 18,5 for både mænd og
  kvinder (fra 18 år).
• Bulimi: Kendetegnes ved tilbagevendende episoder med tvangsmæssig overspisning af store
  mængder mad på kort tid. Trangen til mad føles uimodståelig, og der opleves ofte en følelse af
  kontroltab over spisningen. Desuden er der efterfølgende forsøg på at kompensere for kalorierne
  fra maden ved f.eks. opkastning, faste, overdreven træning eller overforbrug af afføringsmidler.
  Ligesom ved anoreksi har kropsformen en afgørende betydning for personens selvværd.
• Binge Eating Disorder (BED): BED er en nyere diagnose, der er kendetegnet ved tvangsmæssige
  overspisninger uden kompenserende adfærd. Overspisningerne er forbundet med en følelse af
  kontroltab, ubehag og stress. Der spises ud over mæthedsgrænsen og ofte også når der ikke
  opleves sult. Efter en overspisning opleves skam og skyld over at have mistet kontrollen over
  maden, og ofte er der også en angst for at tage på. Overvægt kan være en følge af BED, men er ikke
  et diagnostisk kriterium.
•  ”Uspecifikke spiseforstyrrelser”: Er en diagnose der rammer mange sportsfolk og som omfatter de
  personer, der har symptomer på en spiseforstyrrelse, men ikke opfylder de diagnostiske kriterier
  for anoreksi, bulimi eller BED. Der kan f.eks. være restriktiv spisning og negativ kropsopfattelse,
  men med en kropsvægt inden for normalområdet. Eller der kan være bulimiske
  overspisningsepisoder med kompenserende adfærd, som forekommer sjældnere end ved bulimi,
  hvor det sker på ugentlig basis. En uspecifik spiseforstyrrelse er også en diagnose og er ofte
  forbundet med lige så stor forpinthed, negativ kropsopfattelse og problematisk spisemønster som
  ved de øvrige diagnoser.
• Andre former for forstyrret forhold til mad, krop og træning, som ikke en er en diagnose:”Megareksi” hvor man har en forstyrret kropsopfattelse og et intenst ønske om at have en muskuløs krop. Det rammer oftest mænd. Her kan også nævnes ”Ortoreksi” som handler om en besættelse af at spise sundt. Jagten på sundhed ender med at blive usund, fordi der udelukkes så mange fødevarer, at kostindtaget bliver tvangspræget og utilstrækkeligt – og man kan ende med at leve et meget ensomt liv, da måltider altid skal koordineres og planlægges. “Træningsafhængighed” er også et nyere fænomen og handler om et overdrevent træningsmønster, hvor personen bruger træning til at regulere følelser og for at opnå et kick. Der opleves abstinenser, hvis man bliver forhindret i at træne, og der trænes ofte langt ud over smerte- og træthedsgrænsen.

Hvilke diagnoser ses i sport?

Anorektiske symptomer som restriktiv spisning, vægttab, negativ kropsopfattelse og angst for vægtøgning er de hyppigste symptomer på forstyrret spisning i sport, mens man sjældnere ser den overspisningsadfærd, som er kendetegnende for bulimi og BED. Dog er der undersøgelser, der viser, at sportsfolk i perioder uden for konkurrence oplever gentagne overspisninger (med eller uden kompenserende adfærd), fordi de har spist restriktivt og sultet sig i en længere periode op til konkurrencesæsonen. De fleste atleter har et Body Mass Index inden for normalområdet (18,5-25) og derfor kan de ikke få anoreksidiagnosen. Oftest vil det være de “uspecifikke spiseforstyrrelser”, som optræder i sport, og det kan være vanskeligt at opdage, fordi kroppen umiddelbart ser stærk og sund ud.

Kontakt mig som din diætist til spiseforstyrrelse behandling ved København

Søger du en diætist til spiseforstyrrelse behandling ved København? Hør mere om hvordan jeg kan hjælpe med behandling af spiseforstyrrelser og forstyrret spisning. Uanset dine behov og udfordringer, så kan jeg hjælpe dig med en skræddersyet plan. Du kan altid ringe på telefon 60 11 50 03 eller sende mig en mail på info@bevidste-valg.dk. Du er også meget velkommen til at udfylde min kontaktformular her. Jeg glæder mig til at hjælpe dig!